Visuel konceptudvikling · Grafisk design · Foto & video content/redigering

01

Bag om projektet

Chic & Cheap er et konceptuelt fashionunivers udviklet med udgangspunkt i interessen for mode på budget. Projektets formål var at formidle stil og trends gennem et visuelt univers, hvor personlig stil ikke er afhængig af højt forbrug, men af kreativitet og styling.

Projektet fungerede som en kreativ ramme til at arbejde med visuel storytelling gennem grafisk design samt produktion af foto- og videocontent.

02

Design

Designet er udviklet med fokus på et autentisk og troværdigt udtryk, hvor det personlige spiller en central rolle. For at understøtte dette er universet bygget op omkring egne billeder, grafiske elementer og en scrapbook-inspireret æstetik, der skaber et uformelt og relaterbart udtryk.

Den visuelle retning understøtter konceptet stil på budget ved at fremhæve mode som kreativt, tilgængeligt og personligt frem for poleret og eksklusivt.

03

Video og billede content

Vi havde særligt fokus på produktion og redigering af visuelt content. Alt foto- og videomateriale blev planlagt, filmet og redigeret af os selv, herunder videoklipning, billedredigering i Photoshop samt sammensætning af nye baggrunde.

Målet var at skabe et visuelt udtryk, der fremstod autentisk. For at understøtte dette medvirkede vi selv i både billeder og video, hvilket bidrog til et mere relaterbart univers.